At drikke uden at være tørstig, og at elske på alle tidspunkter
af døgnet, det er de ting, der adskiller os fra dyrene.
Guderne trækker ikke fra et menneskes tilmålte levetid de timer,
der gik med et godt glas vin blandt venner (assyrisk ordsprog).
Man må ikke drikke på tom hjerne (dansk).
Tag mod gode råd i vin, men fat beslutninger i vand (engelsk).
Av dom franska lättvinar tyckar jag bedst om den svarta Renaud (finsk vinkender).
Ved Bordeaux'en tænker man på dumheder - ved bourgogne'n siger man
dumheder og ved champagnen gør man dumheder (fransk).
Bourgogne er til stor velsignelse for kvinderne, især når det er
manden som drikker den (fransk).
Champagne gør kvinden aimabel - og manden kapabel (fransk).
Fisken skal svømme tre gange: i vand, i fedt og i vin (fransk).
Gyd over graven et bæger vin, så den liflige fugt kan svale min
aske, som ligger gemt der dybt i jorden (græsk gravskrift).
Et fad vin gør flere mirakler end en kirke fuld af helgener (italiensk).
Metal prøver man i ild - mennesker prøver man i vin (japansk).
Ungt lam og gammel vin gør en gammel mand ung igen (spansk).
Den som ikke kan lide vin har andre langt værre laster (spansk).
Et måltid uden vin er som dans uden musik (tysk).
En afholdsmand er en svag person, som er faldet for fristelsen til at nægte
sig selv en nydelse (Ambrose Bierce).
Lad os få vin, kvinder, lystighed og latter - præken og sodavand
dagen efter (Byron).
Champagne er bedst når den er tør, kølig og gratis (W.
Churchill).
Det er med mænd som med vin. Alderen gør de dårlige sure
og de gode bedre (Cicero).
En cocktail er sammenlignet med et glas vin hvad voldtægt er sammenlignet
med kærlighed. (Paul Claudel).
Vinen er måltidets intellektuelle del. Kødet er blot den materielle
(Alexandre Dumas)
Al glæde uden spiritus er kunstig (Albert Engstrøm).
Jeg har kun været fuld en gang i mit liv. Det varede 23 år (W.C.Fields).
Drukne i et fad spiritus? Død hvor er din brod. (W.C.Fields).
Arbejde er de drikkende klassers forbandelse (A.P.Herbert).
Skikken med at stå op mens man drikker er barbarisk (C. Houmark).
Drik vin ! Du ved jo ej hvorfra du kom. Vær glad ! Du ved jo ej heller
hvorhen du skal gå. (Omar Khayyam).
Den galante romerske ungersvend beviste ofte sin hengivenhed for sin udkårne
ved at drikke et glas for hvert bogstav i hendes navn. (Martial).
Det alvorligt fascinerende ved at smage de allerstørste vine er fornemmelsen
af aldrig at trænge ind i “det inderste rum”. De store vine
udvikler sig ikke bare i munden, de udvikler sig også over tid, de smager
forskelligt fra gang til gang. Man bliver aldrig færdig med dem. Man må
til patten igen. Det, som grundlæggende driver vinens værk og vinens
verden, er ikke smart markedsføring og dygtigt salgsarbejde, men tværtimod
vores egen søgen efter stadig større sanseoplevelser - tanken
om i munden at få opfyldt drømme, vi ikke engang ville være
i stand til at formulere. (Claus Meyer).
Champagne er den eneste vin en kvinde kan drikke uden at miste sin skønhed
(Marquise de Pompadour).
Så tog Sokrates igen ordet: “Jeg synes bestemt også, at vi
skal drikke, kære venner! Vinen gør faktisk sjælen blød
og luller folks bekymringer i søvn ligesom mandragorasplanten, og den
vækker en god stemning, ligesom lampeolien gør det med flammen.
Folks kroppe har det ligesom planterne på marken, synes jeg. For når
guden giver dem alt for meget at drikke, kan de ikke stå oprejst og svaje
i vinden. Men når de drikker så meget, som de har godt af, så
vokser de flot opad, og under væksten når de til at sætte
frugt.
Det samme gælder for os: hvis vi skænker os nogle ordentlige omgange,
bliver vores krop og fornuft hurtigt usikre, og vi kan ikke trække vejret
ordentligt - og slet ikke tale fornuftigt. Hvis derimod slaverne hele tiden
“overrisler” os med små drikkeskåle, så tvinger
vinen os ikke til at blive fulde. I stedet kan vi lade os forføre af
vinen til at komme i løftet stemning”. (Sokrates i Xenofons
Symposion)
Champagnen får min sjæl til at flyve. Jeg flyver ud på de
store vidder. Jeg ser, hvad ingen anden har set, og hører, hvad ingen
anden har hørt (August Strindberg 1849-1912).
Monsieur, når nogen har den ære at få serveret en Chambertin
som denne, tager man sit glas med megen respekt, man betragter vinen, man tager
et nip af den, og når man har sat glasset tilbage på bordet, taler
man om den (Talleyrand).
Vinen lever længere end et menneske; lad os derfor drikke som svampe,
for vin er liv (Trimalchio).
| Erik
Skovenborg
|
|
Hjemmeside <http://www.skovenborg.dk/> |