| Vinens verden er i sjælden grad et veritabelt skatkammer når det gælder flotte motiver - ikke alene som pragtillustrationer i talrige vinbøger men også som inspiration for de kunstnere, der arbejder med at designe bogejermærker. Den enkle stil er sammen med humor og en raffineret brug af farver karakteristisk for tegneren Per Christensens vin-exlibris. |
 |
Der kunne skrives meget om de små kunstværker med vinens mange
facetter som hovedmotiv, og det er der også blevet! Her er en liste
over den bedste litteratur om vin-exlibris:
Dr. Semsey Andor. Ex-Libris et Graphiques d’Occasion inspirés
par la Vigne et le Vin. Budapest: Magyar Mezögazdasàgi Múzeum,
1972.
Lou Hoefnagels. Wijn Exlibris. Wormer:
Inmerc bv, 1992.
Hermann Jung. Wein-Exlibris aus 21 Ländern. Würzburg: Stürtz
Verlag, 1973.
G. Jan Rhebergen. 24 exlibris med vin-motiver. Frederikshavn: Exlibristen,
1979.
 |
Erik Skovenborg. Vinexlibris. Bookplates with wine motifs. Frederikshavn: Private Edition, 1991. |
VIN-EXLIBRIS
VINENS HISTORIE
Kunsten at lave vin har langt flere år på bagen end exlibris-kunsten.
I Georgien har arkæologer fundet tegn på vindyrkning fra omkring
år 6000 f.Kr., mens exlibriskunsten måtte afvente Gutenbergs geniale
opdagelse fra 1440 af teknikken til støbning af løse metaltyper;
en opdagelse med hvilken grunden til bogtrykkerkunsten var lagt. Det er således
ikke noget tilfælde, at et af de tidligste tyske exlibris – Albrecht
Durers træsnit fra 1502 til vennen Willibald Pirckheimer (Fig. 1) –
er et heraldisk exlibris, der i kanten er udsmykket med overflødighedshorn
fyldt med druer og vinløv og foroven vin-guirlander holdt af to små
putti. Med den venlige formulering SIBI ET AMICIS (for sig og sine venner) er
humanisten Pirckheimer helt i samklang med den gamle skål: "Gid vi aldrig
må savne en ven og ejheller en flaske vin at give ham".
I det bjergrige område mellem Sortehavet og det Kaspiske hav, der hvor
Noah strandede med sin ark på bjerget Ararat, der har vinen vokset vildt
i tusinder af år. I Georgien findes på museet i Tbilisi en stor
lerkrukke, en kwevri, beregnet til gæring af druesaft. Krukken, der er
dekoreret med et lille bundt druer på hver side af den brede åbning,
er dateret til omkring 6000 år f.Kr. Måske er det denne krukke Lev
Beketov, der bor i nærheden af vin-halvøen Krim, har brugt som
model for sit linosnit til den russiske vinforsker Aktschurin (Fig. 2).
Hver af de gamle vinelskende kulturer har deres myte om vinens fødsel.
I Persien fik kong Djemshid æren for at have opdaget vinen og udbredt
vinstokken. Han holdt så meget af vindruer, at han var opsat på
et kunne nyde dem året rundt. Store lerkrukker fyldt med druer og drusaft
blev derfor stillet ned i den kølige kælder som vinterforråd.
Efter nogen tid begyndte mosten selvfølgelig at gære, og kong Djemshids
slaver, der havde stjålet sig til at smage på varerne, faldt stærkt
berusede i søvn på
gulvet, hvor de i nattens løb blev kvalt af dampene fra gæringen.
Naturligvis troede man på slottet at druesaften var blevet giftig under
lagringen, og kongen, der altid kunne bruge en portion gift, besluttede sig
til at gemme den dødbringende drik til senere henrettelser. På
samme tid led en af kongens yndigste slavinder af en hovedpine så uudholdelig,
at hun besluttede sig til at tage sit eget liv. Til formålet valgte hun
den nyopdagede gift. Hun sneg sig ned i kælderen og drak, men efter det
første bæger var intet sket. Efter det andet blev hun glad og bedre
tilpas, og efter det tredie bæger faldt hun, der i sin pine ikke havde
lukket et øje i flere dage, i en dyb søvn. En dag og en nat sov
hun, og da hun vågnede var hun frisk og rask. Dette kom Djemshid for øre
og han fik lyst til selv at prøve den stærke most. Den nye drik
faldt i kongens smag og han befalede, at der skulle plantes vinstokke i hele
Persien, og efter at mange var blevet raske af at drikke den gærede druesaft
fik den navnet "Den
kongelige Medicin". Vinen blev godt modtaget af perserne som vist af den lettiske
grafiker Peteris Upitis i sit smukke træsnit til August M. Traun (Fig.
3).
Vinguden Dionysos kom rejsende til Grækenland fra Lilleasien. Kong Cadmus,
Dionysos bedstefar, indvandrede til Grækenland fra Fønikien og
grundlagde byen Theben. Hans datter Semele blev
gravid med Zeus, der til formålet havde taget skikkelse som et menneske.
Som alle kvinder var også Semele nysgerrig, og hun plagede Zeus til bare
en enkelt gang at komme til hende i sin gudeskikkelse. Det kostede Semele livet
da Zeus steg ned til hende i torden og lynild, men barnet i Semeles liv var,
som søn af Zeus, udødelig og uskadt af faderens lyn. Zeus skar
fostret ud og syede det ind i sit lår, hvor det lå til det var fuldbårent.
Efter fødslen blev Dionysos af Hermes bragt til bjerget Nysa, hvor han
blev opdraget af nymferne og satyren Silenus. Tegneren Per Christensen lader
her den muntre vingud sige skål til disse liniers forfatter fra sin plads
i hans vinbøger (Fig 4).
Vindyrkningens kunst kom til Grækenland omkring år 2000 f.Kr. Da
kampen om Troja fandt sted 800 år senere var vinen for grækerne
en daglig livsnødvendighed på linie med kød og brød.
"Vinen er
blandt drikke den nyttigste, blandt lægemidler det mest velsmagende og
blandt næringsmidler det mest indbydende", skrev den græske forfatter
Plutarch. G. Gaudaen skildrer i sit træsnit til Aina Bjorck (Fig. 5) en
deltager i et af det antikke Grækenlands muntre Symposier: "Derefter drak
vi så, mens vi i spisestuen lå mageligt til bords".
I den jødiske kultur starter vinens historie efter syndfloden. Gærsvampen
var ifølge skabelses-beretningen blevet skabt på den 3. dag, og
da Noahs ark strandede på bjerget Ararat på den armenske
højslette gik han ufortøvet i land og plantede en vingård.
Første Mosebogs kap. 9 vers 21 gør straks opmærksom på
en vigtig egenskab ved vin: Noah drak af vinen og han blev beruset. I vers 29
får vi endnu en medicinsk effekt: Noah blev 950 år gammel ! I sit
træsnit til H. Bezzegh viser K. Varkonyi den vindyrkende olding i fin
form (Fig. 6). Da Moses' spejdere havde undersøgt Kana'ans land, vendte
de tilbage fra Esjkoldalen med en mægtig drueklase, der måtte flere
mænd til at bære på en stang – og det nye land blev
godkendt. Det er let at forstå, når man ser de prægtige druer
tynge stangen ned mellem bærerne på den tjekkiske grafiker Michael
Florians træsnit til sin landsmand Oralkovi (Fig. 7).
Allerede på Jesu tid var vin en almindelig drik til måltider, og
vinen var specialt vigtig ved festlige lejligheder. Ved brylluppet i Cana måtte
Jesus redde værtsfolkene ud af kniben ved at
skabe 6 vandkar med hver 40 liter vand om til vin. Hvilken kunstner kunne vel
med større ret skildre dette mirakel end munken Oriol M. Divi, Abadia
de Montserrat, der i sit træsnit til J. M.A. de Belder viser os Jesus
med sin moder ved vinen, Guds gave til menneskeheden (Fig. 8).
Romerne sværmede for alt hvad der var græsk og tog Dionysos til
sig som deres egen Bacchus – en gud, der hurtigt blev meget populær
hos både høj og lav. "Giv mig et bæger vin, i det vil jeg
begrave al surhed", siger Julius Cæsar i Shakespeares drama. Samme Cæsar
fortæller i sin beretning om gallerkrigene hvordan det var påbudt
soldaterne i hæren hver dag at drikke den tilmålte mængde
vin for at bevare sundhed og modstandskraft under felttoget. "Vinen er livet"
mente Petronius, forfatteren til Satyricon. Temaet med vinen som oprindelse
til livet, EX VITE VITA, går igen i Italo Zettis fine træstik til
Gino Sabattini (Fig. 9).
KUNSTEN AT LAVE VIN
Det italienske vinmuseum i Torgiano udskrev i 1987 en konkurrence med det formål
"at sprede kendskabet til dyrkning og brug af vin, og at dokumentere dette i
alle aspekter ved velegnet
grafik af god kvalitet". Det vil vi nu forsøge. "Vin er solskin holdt
sammen af vand" påstod Galilei. Det er vinstokken, her skåret i
træ af G. Schelpe til van Wijngaarden, der skal udføre dette mirakel
(Fig 10). Regnen falder på vinmarkerne og opsuges af vinstokkens rødder
for at blive forvandlet til vin; et konstant bevis, sagde Benjamin Franklin,
på at Gud elsker os og holder af at se os glade. Den vinstok, der vokser
på en skråning med udsigt til solen og floden, giver den bedste
vin. Werner
Kalbfuss, direktør for en vinskole ved Mosel, har fået sin skønne
vinmark foreviget af Herbert Ott (Fig. 11). Når druerne er modne står
høsten for døren. Håndplukning af druerne er hårdt
arbejde,
og de mange timer i foroverbøjet stilling, som den spanske bondepige
på Rafael Maso's exlibris må indtage, er meget belastende for ryggen
(Fig. 12). Herefter må druerne kvases, så saften kan komme i kontakt
med gærcellerne, men den traditionelle teknik med de bare fødder
på Frank Alpresas træsnit (Fig. 13) er overalt erstattet af moderne
teknik. Vinpersen, som i en flot gammel udgave udgør Allan Jordans motiv
til Karl Weidenhofer (Fig. 14), anvendes når man ønsker at gæringen
af mosten skal foregå uden kontakt med skallerne, hvilket giver en lettere,
mindre garvesyreholdig vin. Efter gæring skal de fine rødvine lagres
i egetræstønder i 6 - 24 måneder for at opnå finesse
og holdbarhed. Ingen nymodens opfindelse gør egefadet dette efter, og
druens vej fra fad til glas skildres enkelt og fint i Christian Blæsbjergs
tegning til Hanne Gabrielsen (Fig. 15). "Det er flot håndværk at
lave en god vin, men at lave en fin vin er en kunst", siger den californiske
vinavler/kunstner Robert Mondavi. Nu skal vinen tappes på flaske og etiketten
klæbes på. Der ofres megen omhu på udformningen af etiketten,
der jo er vinens ansigt udadtil. Hans Hornhaver, der har tegnet det charmerende
motiv til forfatterens
vinexlibris (Fig. 16), har i tidens løb designet mange flotte vinetiketter.
Vinen er nu i vinhandlerens varetægt, og det er nu hans opgave, på
vegne af vinbønderne, at forestå den direkte kontakt med forbrugerne.
Den københavnske vinhandler Carl Olsens exlibris er udformet som et gammelt
skilt, der viser kunderne vej til forretningen med god, nærende rødvin
(Fig. 17).
GLÆDEN VED VIN
"Et glas vin er en storartet forfriskning efter en hård dags arbejde",
mente Beethoven, og den spanske bonde på Rafael Masos exlibris giver ham
ret (Fig. 18). Heller ikke i fritiden er vinen at foragte. Inger Sørensen,
der mestrer den gamle kunst at klippe i papir, har portrætteret sin mand,
Benny Sørensen, i en afslappet stund (Fig. 19). Hvordan hans fiskelykke
er vides ikke, men han kan sammen med Alexandre Dumas konstatere, at intet får
fremtiden til at forekomme så lyserød, som at betragte den gennem
et glas Chambertin ! Intetsteds er vinen dog mere påskønnet end
ved bordet, og et måltid uden vin er som dans uden musik. Planlægningen
af festen starter nede i vinkælderen, hvor den rette flaske findes frem
og, som vist af Antoon Vermeylen (Fig. 20), undersøges for bundfald i
skæret fra et stearinlys. "C'est dans la cave, que se trouve l'ame de
la maison", skrev Gomes de la Serna, det er i kælderen, man finder husets
sjæl. Når det så kommer til maden kan Mario de Filippis i
sin restaurant i Arezzo klare både den hurtige gang spagetti med en flaske
chianti, som det ses i Jacovittis skægge
tegning (Fig. 21), men også den finere italienske kogekunst. Til en fornem
vin hører også et smukt glas. Hvis glasset har en for kort stilk,
hvis det ikke samler bouquet'en foroven og hvis matteret eller farvet glas hindrer
betragtningen af vinen, så kan det altsammen forstyrre den fuldendte nydelse
af de ædle dråber. Jan Bruggheman har ikke overladt noget til tilfældighederne,
men har ladet kunstneren W. Braspennincx måle sit vinglas ud efter alle
kunstens regler (Fig. 22). "Samlere er lykkelige mennesker", mente samleren
Goethe, og ved alle exlibriskongresser ser man dagen lang glade samlere i flokkevis,
så Albert Engstrøm har ikke helt ret når han hævder,
at al morskab uden spiritus er kunstig. Men vist er det sandt, at vinen har
været med til at kaste solskin og feststemning over
mangen kongresmiddag og til den 11. Exlibris Congress i Hamburg i 1966 skabte
Karl Blossfeld et fornemt menukort med en munter radering fra gamle hansestad
(Fig. 23).
VIN - EN ELSKOVSDRIK
"Hvor der ikke er nogen vin, er der ingen elskov", sagde den græske digter
Euripides. Motiverne med vin og kærlighed har inspireret kunstnere til
alle tider og exlibriskunsten er ingen undtagelse. Piotr Maszarkowski har i
sin radering henlagt Jan Brugghemans hyrdetime til vinkælderen (Fig. 24).
Den udkårne bydes på et glas vin, der "varmer blodet og giver øjnene
glans, ja", siger Ovid, "vin og kærlighed har altid været forbundsfæller".
Den entusiastiske exlibrissamler Jørgen Vils-Pedersen
havde en række personlige exlibris med vin og elskov som motiv. På
Pam G. Rueters træsnit ser vi Priapos, grækernes gud for frugtbarhed
i have og familie. Priapos var søn af Aphrodite, elskovens gudinde, og
Dionysos, vinens gud, og han afbildes altid med en imponerende erektion. Her
bærer Priapos sin manddom med glad stolthed, men i medicinens verden har
han givet navn til en langvarig, smertefuld og sygelig erektion, priapisme (Fig.
25). "Ein Madchen und ein Glaschen Wein, kurieren alle Not, drum wer nicht trinkt,
und wer nicht kusst, der ist so gut wie tot !" Denne diagnose stillede lægen
og digteren Goethe, men der er dog håb endnu for den ældre herre
i Joseph Hemards streg-ætsning. Ganske vist har han lukket døren
til kærligheden og kysser ikke længere, men til gengæld har
han åbnet døren til sin velforsynede vinkælder (Fig. 26).
I bibelen havde den ældre gentleman kunnet
finde en beretning om vinens forunderligt styrkende kraft. I 1. Mosebog beskrives
Lot og hans døtres kedelige situation efter Sodomas og Gomorrhas ødelæggelse
og forvandlingen af Lots hustru til en saltstøtte. Under familiens ophold
i en afsides bjerghule siger Lots ældste datter til sin lillesøster:
"Vor fader er gammel og der findes ingen mænd i landet som kan komme til
os på vanlig vis. Kom, lad os give vores fader vin og ligge hos ham for
at få børn". I David Bekkers radering til Boris Lewych er deres
plan bragt til udførelse med et iøjnefaldende resultat (Fig. 27).
Måske har døtrene anvendt bourgogne, der ifølge franskmændene
er til stor glæde for kvinderne, især når det er manden som
drikker den. Med sit ipse fecit fra 1991 viser Per Christensen at det evigt
unge tema også kan inspirere vore dages kunstnere. Med sine pirrende antydninger
i en moderne, enkel stil forestiller dette
motiv naturligvis et glas med rose-vin og to uåbnede flasker rose set
ovenfra ! (Fig. 28).
IN VINO CURITAS
"Vinen" siger Hippokrates, "er på en vidunderlig måde egnet for
mennesket, forudsat at den både hos syg og sund nydes omhyggeligt og på
rette måde i overensstemmelse med netop den situation, hvori den enkelte
befinder sig". Disse kloge ord af lægekunstens fader har fortsat gyldighed
og H. Huffert viser i sit træsnit Dr. Hippokrates med staven i hånd
på vej ud i vinmarken efter dagens hjerte-styrkning (Fig. 29).
Grækerne drak som regel deres vin fortyndet med vand, og ufortyndet vin
blev anset for upassende. Men fortyndet eller ej, vinens bivirkninger kendte
grækerne ganske udmærket. Digteren Eubulus skriver således:
"Kun tre bægre vin skænker jeg for de besindige: et for helbredet,
som de tømmer først, det andet for elskov og glæde, det
tredje for søvnen. Når dette bæger er drukket, går
de kloge gæster hjem. Det fjerde bæger er ikke længere vores,
men det tilhører volden, det femte oprør, det
sjette drukkent fjolleri, det syvende sorte øjne, det ottende er politiets,
det niende sætter galde og det tiende vanvid og smiden rundt med møblerne."
Hvilket bæger vinguden i Joszef Nechanszkys radering til Carlo Chiesa
er nået til, melder historien ikke noget om, men han vil komme til at
sande dr. Jens Bangs observation: "Ingen håndværkere indfinder sig
så præcist om morgenen som tømmermænd" (Fig. 30). I
sin lignelse om den barmhjertige samaritaner kommer Jesus ind på den medicinske
brug af vin. Han fortæller om den rejsende, der er faldet i hænderne
på røvere. En samaritaner, der kom forbi
på vejen, ynkedes over ham, gik hen til ham, forbandt hans sår og
hældte olie og vin på dem. Denne klassiske beretning om barmhjertighed
har P. Karel Aadler illustreret smukt og enkelt med sit farve-træsnit
til dr. med. Joannis Studer (Fig. 31).
"Vin er de gamles mælk" sagde den jødiske læge og filosof
Maimonides. Det havde de lærde været enige om siden antikken, hvor
en anden filosof, Platon, havde lagt grunden til denne fornuftige opfattelse:
"Drenge under 18 bør slet ikke smage vin, for man skal ikke føje
ild til ild; vin kan nydes med mådehold indtil 30årsalderen, men
den unge mand bør afstå helt fra umådeholdent drikkeri og
fuldskab. Men når en mand træder ind i sit fyrretyvende år
kan han efter et godt festmåltid tillade sig at anråbe guderne,
og specielt Dionysos, og slutte sig til de gamle mænds hellige skik og
deres glæde, som guderne har givet mænd for at lette deres byrde
- nemlig vin, en kur mod alderdommens ubehage-
ligheder, hvormed vi kan genfinde vores ungdom og glemme vor fortvivlelse".
Og ganske vist viser Michel Fingestens version af Diogenes sin ringeagt for
verdens goder ved at bo i en tønde, men han er dog ikke faldet for fristelsen
til at nægte sig selv et glas vin og en god bog (Fig. 32). "Jeg har kunnet
glæde mig over et godt helbred og en høj alder fordi jeg, hver
eneste dag jeg kan erindre, altid har drukket en flaske vin undtagen når
jeg ikke har følt mig vel tilpas. Da har jeg drukket to flasker !" Biskoppen
af Sevillas livseliksir har måske været Tokayer. Tokay-vinen, "drikkenes
konge og en drik for konger", opnåede et særligt ry for at kunne
"skrue skruerne ud af kistelåget" – et passende motiv for den ungarske
viningeniør S. Bodnar, hvis farvetræsnit er skåret af Lenke
Diskay (Fig. 33).
VINBØGER, VINEXLIBRIS OG SAMLERE
"Når man tænker over det", spørger Isak Dinesen i en af de
syv fantastiske fortællinger, Drømmerne, "hvad er da Mennesket
andet end en nøjagtigt indstillet, umådelig indviklet maskine,
der med uendelig kunstfærdighed forvandler den røde vin fra Shiraz
til urin ?" Jo, mennesket læser også gerne bøger om vin,
og nogle bogelskere udstyrer deres vinbøger med små kunstværker,
exlibris, som andre elskere af grafisk kunst med begejstring samler på.
En af de mest energiske samlere er Norbert Lippoczy, der gennem årtier
har formået at samle mere end 5000 exlibris med vinmotiv. Lippoczy, der
stammer fra en ungarsk vinbondeslægt, rejste efter 2. verdenskrig til
Polen, hvor han begyndte at samle bøger om
vin. Hans vinbibliotek rummer mere end 1000 værker om vinkultur og vindyrkning
på sprogene ungarsk, polsk, tysk og russisk rækkende fra sjældne
originaludgaver fra det 16. årh. til helt nutidige fagbøger. Samlingen
af bøger og vinexlibris er skænket til vinmuseet i Budapest. "Aldrig
fik menneskeheden skænket noget mere strålende og værdifuldt
af guderne end vinen", mente Platon.
Denne opfattelse, VINUM - DONUM DEI, ligger bag motivet på Dr. Otakar
Mariks træsnit til denne storsamler (Fig 34). Et andet vinmuseum finder
man i Zielona Gora, en gammel polsk by, hvor man allerede i det 15. årh.
dyrkede vin. Zbigniew Dolatowskis linosnit viser forskellige faser af vinhøsten
i middelalderen. Disse traditionelle aktiviteter kan stadig ses i de mange europæiske
vindistrikter, der endnu ikke har haft råd til at investere i moderne
teknik (Fig. 35). Midt i Napa Valley, Californien, ligger byen St. Helena, der
lever af og lever for vin. Det viser sig bl.a. ved at en afdeling af byens bibliotek
er indrettet som et vinbibliotek, der ledes af Napa Valley Wine Library Association.
Bibliotekets hylder bugner af vinbøger, der alle er smykket med Mallette
Deans storartede træsnit af en vinbonde på høstarbejde. Motivet
er trykt med den lidt blege, afdæmpede Bordeauxfarve, som ædle rødvine
opnår ved mange års omhyggelig lagring (Fig 36). "Intet har større
evne end vin til styrke vort legeme, og intet er ved umådeholdent forbrug
mere ødelæggende for vort velbefindende" konstaterede den romerske
forfatter Plinius d.æ. for to tusinde år siden. I vore dage skal
alle vine på det amerikanske marked efter loven bære en bagside-etiket,
der advarer mod indtagelse af vin i almindelig og ved graviditet og bilkørsel
i særdeleshed. James Spaulding, Stonegate Winery, har på sine flasker
suppleret statens advarsler med følgende betragtning: "Vinen har forøget
menneskers livskvalitet siden starten på vores civilisation, og den er
i lige så høj grad som musik, poesi og religion en del af vores
kultur. Det har altid været god skik at nyde vinen med måde i forbindelse
med hyggelige måltider sammen med gæster, familie og venner".
Erik
Skovenborg 
|
|
Hjemmeside <http://www.skovenborg.dk/> |